Vi anbefaler, at du kommer ud og spille turneringer. Du får ekstra træning, du bliver bedre til at spille kampe, du får nye venner og du bliver mere motiveret til at træne - og klarer dig bedre og bedre.
Det første, du skal gøre, er at finde ud af, hvilken aldersgruppe du hører til. Ungdomsspillerne inddeles i følgende aldersgruppe i sæsonen 2024/2025:
Født Aldersgruppe
2016/2017 U9
2014/2015 U11
2012/2013 U13
2010/2011 U15
2008/2009 U17
2006/2007 U19
Dernæst skal du finde ud af, hvilken række du skal spille i. Hvis du ikke før har spillet turneringer, starter du i D-rækken. I alt findes der Elite-, Mester-, A-, B-, C- og D-rækken.
På Badmintonplayer.dk kan du indtaste række og aldersgruppe og finder en turnering, hvor du gerne vil spille.
For at kunne lave en tilmelding til en turnering på badmintonplayer.dk skal du oprette en profil, og du skal selv betale selv for deltagelse i turneringen. Tilmeldingsfristen er typisk en måned før turneringen afholdes.
Er det første gang, du tilmelder dig en turnering, eller har du brug for hjælp, kan du kontakte Martin Skovgaard og fortælle dit navn, turnering og række.
Holte Badmintonklub afholder hvert år 2-3 ungdomsturneringer.
Ønsker du at tilmelde dig en turnering, som afholdes af Holte Badmintonklub, kan du kontakte Martin Skovgaard.
Husk at alle ungdomsspillere fra Holte Badmintonklub kan tilmelde sig uden turneringsgebyr i de turneringer, som Holte Badmintonklub selv afholder.