Hallerne ligger på Rudegaard Stadion, der er et af Danmarks smukkest beliggende stadions. Her findes atletikstadion, to fodboldbaner, en grusbane og i den nærliggende skov Danmarks eneste
lysløjpe. Anlægget omfatter også Restaurant Rudegaard og overnatningsrum for 18 personer.
Generelt set er indendørs sportsgrenene i stor pladsnød. Derfor iværksatte Holte Idrætsforening i 1998 en behovsanalyse og på dette grundlag udarbejdedes en ansøgning til Søllerød Kommune om
opførelse af en ny 7 baners badmintonhal på Rudegård Stadion. Ansøgningen blev sendt den 7. maj 1999 og er stadig under behandling.
Holte Badmintonklub er medlem af følgende organisationer:
- Holte Idrætsforening
- Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Søllerød
- Sjællands Badminton Kreds
- Dansk Badminton Forbund
- The International Badminton Federation
- Danmarks Idræts Forbund
- Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger