10 gode råd

spiller

1. Jeg kommer i god tid og slukker telefonen, så jeg er klar, når den fælles opvarmning starter

2. Jeg siger hej til mine klubkammerater, når jeg kommer. Og jeg siger pænt farvel, når jeg går hjem

3. Jeg lytter til, hvad træneren siger, og forsøger så godt jeg kan at følge instruktionerne

4. Jeg opfører mig ordentligt på banen, dømmer fair og giver pointet til modstanderen, hvis jeg er i tvivl – både til træning og til kamp. Jeg spiller efter Fairplay reglerne

5. Jeg tager godt imod nye spillere og deltager så vidt muligt i de sociale aktiviteter som pizzaaften, Holtelejr, forældre-barnturnering m.fl. 

6. Jeg hjælper træneren og mine klubkammerater med at rydde op og lægge boldene i spanden efter brug 

7. Jeg prioriterer deltagelse i holdkampe højt, og deltager hvis jeg kan i åbne turneringer for at blive bedre og fordi det er sjovt 

8. Ved holdkampe og individuelle turneringer siger jeg "tak for kampen" og giver modstanderen og point-tælleren hånden 

9. Jeg bakker min doublemakker op og hepper på mine klubkammerater til holdkampe og individuelle turneringer

10. Jeg giver en hjælpende hånd med i klubben, fx med at tælle seniorernes holdkampe 

forældre

1. Jeg sørger for, at mit barn har en god ketcher og gode indendørs sko  

2. Jeg taler med mit barn om det vigtige i at komme til tiden og ikke at se på mobiltelefonen i træningstiden og til holdkampe

3. Jeg sørger for at fortælle klubben, hvis mine/vores kontaktoplysninger ændrer sig og jeg betaler kontingent mv. til tiden

4. Jeg henvender mig til træneren eller ungdomsformanden, hvis der er problemer, fx mobning eller utilfredshed

 

 

5. Hvis mit barn har lyst til at spille holdkampe eller turnering, så søger jeg information fra trænerne og støtter op om mit barns spil, så godt jeg kan  

6. Min planlægning forsøger at tage højde for holdkampe og turneringer, som mit barn deltager i

7. Jeg taler med mit barn, om det vigtige i at opføre sig pænt på banen, og at være en god makker og kammerat - og jeg går forrest med positiv adfærd

8. Jeg er opmærksom på, at det er børnene, der selv dømmer bolden inde eller ude. Jeg kommer ikke med taktiske tilråb under kampene

9. Jeg sætter mig ind i og inspirerer mit barn til at følge Fairplay-reglerne (som kan ses i hallen)

 

10. Jeg hjælper til i klubben efter bedste evne og mulighed (dit barn bliver faktisk rigtig glad for det, og så er det hyggeligt) - det kunne være at stå for et socialt arrangement eller at være holdleder (du behøver ikke vide noget om badminton)

træner

1. Jeg møder lidt før tid, så jeg kan starte fælles opvarmning og træning til tiden 

2. Jeg møder velforberedt til hver træning og lærer hurtigst muligt spillernes navne

 

3. Jeg sørger for passende udfordringer for både de øvede og mindre øvede spillere

 

4. Jeg hjælper med at få flyttet en spiller til et andet hold, hvis spillerens niveau ikke passer med holdets

 

 

5. Jeg tager med ud til holdkampe, turneringer og sociale arrangementer i det omfang, jeg har mulighed for det 

 

6. Jeg sørger for, at holdlisterne altid er opdaterede og melder ændringer til cheftræneren 

 

7. Jeg følger den overordnede træningsplan for sæsonen, men sætter mit eget præg på den

 

 

8. Jeg sørger for, at hallen er ryddet op, inden jeg forlader den

 

 

9. Jeg deltager aktivt i trænermøder i løbet af sæsonen

 

 

10. Jeg melder til cheftræneren i god tid, hvis jeg er forhindret i at komme til træning


De 10 gode råd er opdateret 16.09.2025

Download
10 gode råd, rev. 16.09.2025.pdf
Adobe Acrobat Document 154.7 KB